.jpg)
.jpg)
| |
|
Nyhedsbrev nr. 5
Maj 2006.
|
|
|
|
Banen
Så lykkedes det endelig! Efter en lang vinter er hele banen nu åben, og vi er begyndt at klippe såvel greens som fairways. Vi er lidt bagud, men nåede lige i elvte time at få sat alle træerne fra ”Projekt Grøn Beplantning” på forni. Vi håber meget, at det vil være med til at give disse huller en mere spændende karakter. Vi har fortsat brug for sponsorer til beplantningen på bagni, så hvis det har din interesse, kan du kontakte sekretariatet for at høre nærmere. Ved at klikke på nedenstående link, kan du læse mere om Projekt Grøn Beplantning.
Vi er bagud med søen på hul 9. I den kommende uge vil vi begynde at mure muren af natursten, sætte vandingsanlægget i gang, og få et ordentligt vandspejl, så mangler vi bare strøm og pumper, men det er vi også i gang med.
Vi begynder at anlægge det nye røde teested på hul 6, så snart vi kan køre jord derud. På 1. tee har vi forsøgt med en ny græs/sti afgrænsning og dette kombineret med plantning af surbede ved teestederne, skulle gerne gøre 1. tee virkelig indbydende.
Projekt Grøn Beplantning
|
|
Bygninger.
Byggeriet af det nye maskinhus skrider planmæssigt frem, og som man kan se når man kommer til hul 12, er taget nu lagt.
Vi har udskiftet de gamle ”affaldsspande/kloakrør” med nye affaldsspande i teak, der passer til havemøblerne.
Den nye infostander finder du bag ruden til højre for døren ind til Sekretariatet, og her vil kalenderen og friske nyheder vises side om side døgnet rundt. De gamle håndskrevne tavler er erstattet af infostanderen, og et print af kalenderen er opsat i starterhuset. |
|
Baneservice.
Baneservice vil igen i år være vores serviceteam, der ser efter, om vores gæster har betalt deres greenfee - de vil naturligvis også se efter medlemmernes gyldige bagmærker - så husk at få skiftet årstalsmærket.
Det er desuden bestyrelsens ønske, at Baneservice også skal påtale, hvis de iagttager, at nedslagsmærker ikke rettes op eller tørv ikke lægges på plads.
Baneservice vil også skubbe på, hvis spillet går for langsomt, og vi glemmer at lukke igennem.
Baneservice mangler folk til starterordningen. Skulle du have lyst til at bruge en formiddag i en weekend på at hjælpe klubben, må du meget gerne kontakte Carsten Overgaard på nedenstående e-mailadresse.
car-kao@webspeed,dk |
|
Eliten.
Eliteholdene har her i weekenden taget hul på turneringen 2006, og det kom der blandede resultater ud af. Ved at klikke på nedenstående link, kan du læse mere om hvordan det gik.
Alle fire hold, var iklædt lækkert nyt tøj fra eliteafdelingens tøjsponsor Matterhorn.
De fire eliteholds resultater.
|
|
Hjemmesiden.
Hjemmesiden er nu kommet rigtig i gang. Premieren med turneringstilmelding via hjemmesiden gik fint, betalingen over netbank lykkedes også, ligesom brug af dankort og kontanter alt sammen gik op i en højere enhed.
Vi opfordrer dig til at bruge hjemmesiden, til at få
- information om banens tilstand - overblik over arrangementer på banen og i klubhuset (se kalenderen) - de seneste nyheder
Hvad er der sket med vores debatforum? Er der ingen medlemmer, der har et emne, de gerne vil have til debat?
Til sidst et lille suk! Vi savner bidrag til vores løbende fotokonkurrence, der var desværre ingen der indsendte billeder i april. Du kan læse mere om fotokonkurrencen på hjemmesidens opslagstavle.
Kommunikationsudvalget og Sekretariat ønsker alle en rigtig god golfsæson 2006.
Gå til klubben hjemmeside.
|
|
|
|
|
|