Lundhede Nyt 14, uge 38, 2013
|
|
Sidste halvdel af september er fortrinlig til mange aktiviteter i haven. Det gælder både jordarbejde og i høj grad også plantning. Nu hvor jorden er godt fugtig, og stadig varm, er det godt at plante stauder og stedsegrønne. Løvfældende buske og træer i potter kan vi også roligt plante nu, mens det er bedst at vente lidt med at plante barrodsplanter. De skal gerne begynde at tabe bladene først.
|
|
 |
|
Plante stauder
|
|
Nogle stauder skal have en bestemt type jord for at trives godt, men generelt skal jorden være porøs og veldrænet, som den i øvrigt skal til alle planter. Langt de fleste stauder har det bedst, hvis de øverste, cirka 30 cm er muldjord. Derunder er det ikke helt så afgørende, hvad jorden består af, blot den ikke er stenhård. Den skal altså være så porøs, at vandet kan trænge længere ned, ellers er der risiko for at planterne drukner i længere våde perioder. Et godt jordarbejde betaler sig, og forbedring af jorden, er i adskillige tilfælde en fordel. Let og sandet, eller gruset jord kan forbedres ved at iblande muldjord, gerne lerjord. Modsat kan en tung, stiv lerjord gøres mere porøs ved at blande groft sand eller grus i, og i alle tilfælde hjælper kompost og velomsat naturgødning også godt.
|
|
Stauder i internetbutikken.
|
|
 |
|
Flytning og deling af stauder
|
|
Lige som vi nu er i en god periode for plantning af nye stauder, kan vi også med fordel flytte og dele stauder, der har stået nogle år. Flytning kan være nødvendig af forskellige grunde. Måske vil man bare gerne ændre noget i haven, eller det viser sig at en eller flere stauder står et forkert sted, fx fordi den alligevel ikke passer i størrelsen eller i farve til de nærmeste stauder. Deling er nødvendig, når stauderne begynder at dø eller blive svage i midten, eller de bliver for omfangsrige, så må man grave hele planten op, og genplante det yderste, og mest friske, og kassere det midterste, gamle.
|
|
|
|
 |
|
Bregner og frodighed
|
|
Vil du have rolige, grønne partier i haven, er bregner en af mulighederne. Bregner er en stor plantegruppe med arter og sorter lige fra det krybende til over meterhøje planter. Der er bregner til skygge, halvskygge og sol. Mange bregner visner ned, som andre stauder, om efteråret eller først på vinteren, men enkelte er vintergrønne. Behandl bregner som andre stauder. Billedet viser bregner sammen med juleroser/nyserod, Helleborus. Bregnen i forgrunden kan være en dværgvenushår, Adiantum pedatum.
|
|
Bregner i internetbutikken
|
|
 |
|
Tiltræk sommerfugle med planter
|
|
På bare 20 år er antallet af sommerfugle i Europa halveret, ifølge en undersøgelse fra Det Europæiske Miljøagentur. Det er der nok flere årsager til, men i haverne kan vi gøre noget ved at plante de planter, de søger, og vi kan sørge for egnede opholdssteder og ynglepladser. Egnede planter er bl.a. dem der nævnes herunder, og gode opholdssteder for deres larver er bl.a. kvas- og stenbunker. Foto: Karin L. Thomsen.
|
|
Sommerfuglebuske, Buddleia på denne side.
|
|
 |
|
Lyng lyser op i sensommer- og efterårshaven.
|
|
Det er forskellige sorter af den kendte hedelyng, Calluna vulgaris, vi bruger i haverne. Også af dem er der efterhånden et meget stort udvalg med forskellige blomsterfarver og løvfarve. Hedelyng skal have en lys placering i en let sur til sur jord, som også skal være porøs og veldrænet. Klip hedelyng tilbage til foråret - i april. På den måde holdes lave planter i flere år.
|
|
Efterårslyng, Calluna i internetbutikken.
|
|
Vi fortsætter efteråret igennem med daglige, eller jævnlige tip på vores Facebookside.
|
|
|
|
Lundhede på Facebook
|
|
Åbningstider
|
|
Da Lundhede udelukkende fungerer som internetbutik, har vi ikke længere faste åbningstider. Hvis du ønsker at afhente bestilte varer, så ring venligst i forvejen og aftal tid.
Varer kan bestilles via internetbutikken, på mail info@lundhede.com eller tlf. 97 45 43 21.
Lundhede Planteskole Gindeskovvej 22 Feldborg 7540 Haderup
Tlf. 97 45 43 21 - E-mail info@lundhede.com
|
|
|
|
|