Lundhede Nyt 5, uge 11, 2014
Dage med det sol og lunt forårsvejr fulgt af nætter med frost er en dårlig kombination for sarte planter og blomster, men så er det ekstra livsbekræftende at se f.eks. juleroserne rejse sig i retstilling inden kl. 10, efter at de lå næsten fladt hen ad jorden om morgenen på grund af nattefrosten. Heldigvis kan den smule frost ikke stoppe os i plantearbejdet, så vi kan roligt fortsætte eller begynde med plantning af alt løvfældende. Hellere plante det nu end f.eks. sidst i april.
Supplement til Rhododendron
Pieris er gode selskabsplanter til Rhododendron. Pieris er stedsegrønne surbundsplanter, og er nemme at dyrke. De trives i sol og halvskygge, men blomstrer bedst på en lys placering. Er lidt mindre krævende end Rhododednron, når det gælder vand, men må dog ikke stå et udpræget tørt sted. De fleste blomstrer med små, hvide blomster i klaser før de fleste Rhododendron. Dermed er de med til at forlænge blomstringssæsonen i surbundsbedet. De fås i forskellige størrelser, og hos nogle sorter er de nye blade rødlige. Billedet viser Pieris 'Debutante'. Se flere i gruppen med øvrige surbundsplanter i internetbutikken.
Pieris og andre surbundsplanter i internetbutikken
Ukrudtet vokser
Jordtemperaturen har lige været oppe mellem 4 og 5 grader, og der sker ikke ret meget aktivitet i jorden før den er 7-8 grader varm. Nu kom nattefrosten, og her hos mig var jorden tirsdag morgen kun 2,5 grader. Trods det er der gang i ukrudtet. Enårig rapgræs mm. spirer og vokser. Mælkebøtterne er i gang. Billedet viser en, der er vokset frem inden for den seneste måned. Det gælder om at få mest muligt af det spirende ukrudt fjernet nu, så det ikke når at blive stort og besværligt i løbet af foråret.
Redskaber mm i internetbutikken
Sneglene har vist sig
Det lune vejr har lokket de første dræbersnegle frem. I den sammenhæng kan vi betragte nattefrosten som en fordel for os i kampen mod sneglene. De er nemlig truet på livet, når det bliver frostgrader så pludseligt. Ser du dræbersnegle på din tur gennem haven, er det klogt at aflive dem på stedet, så de ikke når at ødelægge planter, og da slet ikke at lægge æg, der kan blive til en ny generation. En dræbersnegl kan lægge op til 400 æg ad gangen. Hvis blot halvdelen af dem bliver til nye snegle, er det altså 200 nye snegle. En aflivet snegl nu, betyder måske så 200 færre snegle i løbet af den kommende sæson. Sneglen på billedet er set indenfor de seneste dage.
Ferramol Sneglefri (sneglegift) i internetbutikken
Flotte, men uønskede biller
Har man liljer, kejserkroner eller vibeæg i haven, er det næsten 100 % sikkert, at man også har eller får besøg af liljebiller. Den flotte, lakrøde bille er desværre ikke så sød, som den er flot. Den gnaver af bladene på de tre slags planter, og endnu værre er det med dens larver, som i løbet af kort tid kan ribbe en plante fuldstændig for blade, og tilbage sidder kun nogle uappetitlige, sorte klatter af larvernes ekskrementer. Billerne er såmænd nemme nok at bekæmpe. Det største problem er nok, at de er fremme over flere måneder. De første er set i år, og jeg har tidligere set dem fremme i februar, og helt hen i november. I den lange periode, kommer der hele tiden nye individer til. Derfor er det nødvendigt med bekæmpelse fra tidlig til sent. Billerne er forholdsvis nemme at fange, for de flyver sjældent. Man skal dog være listig og hurtig. Straks de mærker man nærmer sig, falder de til jorden, hvor de lander på ryggen, og er svære at se, fordi de er sorte på maven. Hold en hånd ind under dem, så de lander i den, og derefter er de nemme at klemme mellem to fingre. Med lidt øvelse går det fint.
Gaveide
Giv et gavekort fra Lundhede. Det kan bruges til planter og andre varer i vores internetbutik. Ring til os eller bestil gavekortet i internetbutikken.
Gavekort i internetbutikken
Åbningstider
Da Lundhede udelukkende fungerer som internetbutik, har vi ikke længere faste åbningstider. Hvis du ønsker at afhente bestilte varer, så ring venligst i forvejen og aftal tid.

Varer kan bestilles via internetbutikken, på mail info@lundhede.com eller tlf. 97 45 43 21.

Lundhede Planteskole
Gindeskovvej 22
Feldborg
7540 Haderup

Tlf. 97 45 43 21 - E-mail info@lundhede.com
Lundhede internetbutik
Ønsker du IKKE flere emails fra Lundhede Planteskole?