|  |
|
På nedenstående links kan du læse hele dagbogen.
De 3 eventyrer skulle til Afrika og tilbage igen for at præsentere vognen på "Elmia" Sveriges største campingudstilling. En tur på næsten 7.000 km som blev gennemført på 14 dage.
|
|
|
Vi må sige at der fra starten af denne camping-event har været en utrolig stor interesse. Men selvfølgelig er det heller ikke hver dag at nogen kører til Afrika i en campingvogn. Så vi er blevet kontaktet af en del aviser, som har ønsket at skrive om vores tur. Og da DR-TV ligeledes kontaktede os blevet vi ekstra glade.
|
|
Første stop er ved udstillingen i Düsseldorf. Næste morgen kan vi bedre se hvor vi holder i rækkerne blandt udstillere og pressefolk.
|
|
|
Slots-camping
Vores mål i dag er en campingplads som hedder Castel Camping. Chateaude la Grenouillere ved byen Mer ved Loire floden. Her skal vi overnatte og vi forventer at trille ind på pladsen kl. 19.30. Og det gør vi.
Slottet ligger midt på campingpladsen. Vi får anvist en plads langs muren rundt om slotsparken. Vi holder altså i slotsparken.
|
|
|
 |
|
|
Peer Neslein fortæller:
Her til morgen taler vi om hvor meget tid vi skal bruge på at køre gennem Frankrig og Spanien, før vi er ved en af færgerne der skal sejle os til Afrika. Her fra hvor vi er nu, syd for Paris, har vi ca. 1800 km. Vi beslutter at vi vil køre 600 km om dagen og det synes vi er en fin distance at tilbagelægge hver dag. Hvis vi står op kl. 7.30 og går i bad og spiser morgenmad, kan vi være kar til afgang omkring kl. 8.30. Vores navigatører (vi har 2 med) fortæller at vi så vil være fremme omkring kl. 16.15 om eftermiddagen. Men hertil skal vi lægge pauser, så vi lægger 2 timer til og satser på at kunne være fremme på næste campingplads omkring kl. 18.00. Vi skal have tid til at røre os lidt i løbet af dagen. Det er dejligt med en lille pause hver eller hveranden time. Vi skal også have diesel på, spise, tage lidt billeder osv.
Vi aftaler samtidigt at jeg begynder at lave vores dagbog i løbet af dagen, på bagsædet af bilen, så jeg ikke skal sidde og arbejde alt for meget når vi når frem til dagens campingplads.
Det er svært at sidde på bagsædet og ramme tasterne på computeren, når det hopper en del, men det går. Det er specielt svært når jeg redigerer billeder. Men øvelse gør mester.
|
|
Peer Neslein fortæller:
"Vi fandt frem til campingpladsen Camping Larrouleta ved byen Urrugne, så vi er få km til den Spanske grænse i Pyrenærene.
|
|
Fra campingpladsen kan man følge denne vej ned til den brede sandstrand.
|
|
Her hvor jeg sidder, er der kun 15 km til Afrika som kan skimtes i baggrunden.
|
|
|
Vi har fundet indcheckningen i havnen og køber billetter til færgen som er en hurtigfærge som kun tager 35 min. Færgerne sejler fra flere byer bl.a. Algecias, men vi har altså valgt Tarifa, fordi vi kendte campingpladsen fra vores Gibraltar-Nordkapp ekspedition som vi gennemførte for flere år siden.
|
|
|
Peer Neslein fortæller:
"Det ser jo rigtigt idyllerisk ud på billedet, men Camping Miramonte i Tanger i Nordafrika er en gammel nedslidt campingplads.
Adgangsvejen fra stranden til pladsen er rigtig dårlig, idet den ene vej som vi ankom af er svært at finde og så stejl at en bil med forhjulstræk og en campingvogn på krogen, kunne få store problemer. Adgangsvejen ligger i niveau med stranden og stiger op til pladsen.
Vi konstaterer at der foruden os er et ægtepar i et telt. De er på vandretur og så er der 2 franske kassevogne indrettet som autocampere.
I morgen skal vi ind til byen, men vi skal også teste om vores Kabe kan holde den brændende sol ude af den velisolerede vintervogn".
|
|
|
 |
|
|
Resultat af testen: Er en velisoleret vogn køligere om sommeren?
Vores inde/ude termometer fortæller, at der er 23 grader ude og 24 grader inde.
Vores plan er nu at tage ind til Tanger og vende tilbage om 5 timer og så aflæse, hvor meget temperaturen er steget ude og inde. Hvis skrønen om den varme vintervogn holder vand, skal temperaturen stige langsommere end udetemperaturen. I den forbindelse skal man huske, at man ikke kan (eller må) lukke tvangsudluftningene på campingvognen. De findes i gulvet samt i taglugerne. Så der kan altså komme luft ind udefra, som der også skal.
Men om 5 timer vil vi have et svar. Udenfor er temperaturen steget fra 23 til 30 grader, altså 7 grader, mens den indenfor er steget fra 24 til 25 grader, altså 1 grad. Vores måling har forløbet over 5 timer.
Vores konklusion er, at en velisoleret vogn faktisk er køligere om sommeren. Det er altså ikke en skrøne. I hvert fald stiger temperaturen inde i vognen væsentligt langsommere end udetemperaturen. Det fremgår klart af de 2 målinger. Umiddelbart må jeg indrømme, at jeg er overrasket, idet jeg troede, at tvangsudluftninger og tagluger ville udligne temperaturen hurtigere. Men tallene taler for sig selv
|
|
|
De 3 ”svenske” tøsedrenge Rasmus, Mads og Peer fortæller:
"Kl. 4 om morgenen vågner jeg, da jeg hører en bil kommer kørende ind på campingpladsen. Bilen stopper og jeg hører en masse stemmer tæt på vores campingvogn. Tankerne begynder at gå i retning af ”3 danske turister kidnappet”, mens jeg prøver at opfange enkelte ord. Jeg lægger mig på ryggen for bedre at kunne lytte, mens tankerne kører rundt i hovedet. Skal jeg vække de 2 andre? Jeg vil ikke gøre dem unødigt nervøse, så jeg lader være. Pludselig prøver de at starte bilen, men den kan ikke starte. Så bliver der igen snakket og efter flere forsøg starter den endelig og kører lidt væk. Lidt efter bliver der stille og efter at have ligget og lyttet er klokken blevet 5 om morgenen. Men nu er der stille. Lige bortset fra vores vagthund på pladsen som lige vil markere at den er levende endnu.
Næste morgen ser vi at der holder en gammel autocamper på pladsen. Så var det altså den der ankom midt om natten".
|
|
|
Det er tid til at forlade campingpladsen i Tanger og sætte kursen mod vestkysten og Afrikas nordligste punkt.
Her er vi ved udkørslen på campingpladsen, hvor vi starter nedturen fra pladsen. Vi skal nemlig ikke ud gennem den anden udgang hvor gaderne er for smalle. Visse steder går det stejlt nedad, men det er stadig nemmere at komme ned, end da vi skulle op.
|
|
|
Fyrtårnet på Cap Spartel fortæller at vi holder på Afrika Nordkap.
Måske er det den første Kabe som har besøgt Afrikas Nordkap. Det norske Nordkap kender Kabe campingvogne rigtigt godt. Det var en Kabe som var den første campingvogn på det norske Nordkap om vinteren.
Herfra hvor vi holder er der ca. 6.000 km til det rigtige Nordkap i Norge.
|
|
En rejsefæller man kan stole på
Peer Neslein fortæller: "Det er heller ikke noget tilfælde at vi har valgt at der skal være billede af dromedarer på vores logo på denne tur til Afrika. For at gennemføre sådan en tur skal man have rejsefæller man kan stole på. Og det kan vi med hensyn til Kabe og Suzuki og ikke mindst mine 2 rejsefæller Mads og Rasmus. Vi er nemlig sammen 24 timer i døgnet"
|
|
Så er vi på vej mod nord. Når vi ankommer til Elmia på fredag den 12. september omkring kl. 12, får vi taget de sidste billeder, så vi kan fortælle om vores hjemtur fra Afrika og op gennem Europa.
|
|
Morgen på en fransk campingplads, hvor Rasmus tager et billede med kameraet monteret på en høj stang. Det giver et ganske godt oversigtsbillede.
|
|
Dejligt panorama i Spanien.
|
|
|
Peer Neslein fortæller:
"Så er dagen kommet, hvor vi kører de sidste km til Jönköping i Sverige hvor den årlige campingudstilling afvikles i Elmia-hallerne. Og det er da med en hvis form for lettelse at vi kører gennem porten og ind på udstillingsområdet. En lettelse fordi vi har gennemført og ikke været ude for uheld eller sygdom. Turen har samtidigt givet os en masse indtryk som skal bearbejdes de næste måneder. Vi har haft tid til mange og lange samtaler undervejs og vi har hygget os sammen. Man skal huske at vi er sammen 24 timer i døgnet og det er gået rigtigt godt. Vi fandt hurtigt en naturlig arbejdsfordeling så tingene kørte af sig selv med hensyn til at hente vand, tømme toilet osv".
|
|
|
Vi bliver modtaget af en række af de danske Kabe forhandlere samt agent for Danmark og direktøren for Kabe i Sverige. Her er det direktør Thorkil Rasmussen fra Intercamp og Caravan Ringen, som har stået bag Kabes succes i Danmark gennem de sidste år. Thorkil har været vores sparringspartner omkring de forskellige Kabe Events gennem årene.
|
|
|
"Vi har ialt kørt 7.400 km og betalt 140 Euro i motorvejsafgifter på turen ned via Paris, Bayonne, San Sebastian, Madrid, Malaga til Tarifa.
Hjemturen gik langs solkysten via Alicante, Barcelona, Perpignan, Lyon til Mulhouse og på den rute betalte vi 160 Euro i vejafgifter".
I starten af det nye år udkommer turen på DVD samt vises på DK4. I november vises vores Kabe Winter Challenge ligeledes i TV på DK4.
|
|
Holdet bag Kabe Afrika Challenge fra venstre Rasmus Neslein, Thorkil Rasmussen fra Caravan Ringen, Peer Neslein der fik ideen til turen, Alf Ekstrøm fra Kabe fabrikken samt Mads Nielsen, der som Rasmus til daglig er ansat i Campingferie.dk.
|
|
|